CETA-erklæring: Turistbrochure eller solid redningsplanke?
I slutspillet om CETA-aftalen, den planlagte handelsaftale mellem Canada og EU, gøres meget for at lukke de sidste politiske huller, så aftalen kan falde på plads inden den 27. oktober, hvor Canadas premierminister efter planen sætter sig på et fly mod Bruxelles med sin fyldepen klar til at sætte sin underskrift på aftalen. Et helt centralt spørgsmål i den forbindelse er den erklæring, som skal vedhæftes aftalen: for er den at sammenligne med en overfladisk turistbrochure eller i stedet en solid redningsplanke blandt andet når det gælder om at sikre arbejdstagerrettigheder? Debatten er i fuld gang.