Uncategorized

Ændring af uddannelseslove med henblik på bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse

FTF finder det positivt, at der udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og sporskifte indenfor og mellem de videregående uddannelser, men finder det helt nødvendigt at konsekvenserne af de forskellige forslag følges nøje. I forhold til afskaffelse af suppleringskurser er det særlig vigtigt at sikre, at optagelse på kandidatuddannelser ikke bliver vanskeligere, som en utilsigtet konsekvens.

FTF foreslår kursskift i beskæftigelsespolitikken

Der er behov for et kursskifte i beskæftigelsespolitikken. Et nyt fleksibel og individuel indsats skal tilgodese både de lediges behov for varig beskæftigelse og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. De ledige skal have ret til jobrettet uddannelse, og vækst, uddannelse og beskæftigelsesindsats skal samordnes. Milliarderne til en aktiv beskæftigelsesindsats skal omsættes i varige resultater og højere effektivitet på arbejdsmarkedet.

FTF vil afskaffe masseaktivering

Der er brug for en drastisk ændring af beskæftigelsessystemet, mener FTF. Ressourcerne til aktivering bruges forkert - senest påvist af Rockwoolfonden. Masseaktivering skal helt afskaffes og erstattes af individuelt tilrettelagt indsats og personlig coaching, mener FTF i sit udspil til en ny beskæftigelsespolitik.

Aftale om særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge

Regeringens dagpengeudspil giver en mere lempelig indfasning af den to årige dagpengeperiode, men fastholder den to årige dagpengeperiode og det et årige genoptjeningskrav. FTF mener, at udspillet skal følges op af en målrettet aktiv indsats overfor de ledige uden dagpengeret. FTF ser positivt på, at dagpengesystemet skal kulegraves og fremtidssikres og arbejdsmarkedets parter inddrages.

Høring: Ændring af SU-loven

FTF er enig i lovforslagets målsætning, og en række af de konkrete elementer vil bidrage til at unge gennemfører uddannelserne hurtigere. Enkelte dele herunder især reglerne om støttetid, og målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser risikerer dog at have en negativ effekt og kan ikke anbefales.

En god løsning – indtil videre

Det redder mange familiers økonomi, at regeringen i sidste øjeblik sikrer forsørgelse til de titusinder, der falder ud af dagpengesystemet. Godt at regeringen reelt vil åbne nye forhandlinger om genoptjeningskrav og supplerende dagpenge senere, mener FTF.