Uncategorized

Politisk aftale om nyt bevillingssystem giver arbejdsro

Alle Folketingets partier står bag aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Konsekvenserne for den enkelte institution afhænger fremover af bl.a. dimittendernes beskæftigelsesmuligheder og institutionens målopfyldelse og kvalitetsarbejde. Den nye takststruktur for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er finansieret inden for rammen.

Traineeordning får nyuddannede i job

Målrettet praktik og uddannelse bringer ledige nyuddannede i arbejde, viser ny FTF-undersøgelse. Resultaterne understreger behovet for individuel jobindsats, der matcher efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mener FTF.

Ret op på førtidspension- og fleksjobreformen

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 har ramt skævt. Alt for mange borgere er blevet sendt i urimelige ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Det bør ændres, mener LO, FTF og AC, som har konkrete forslag til reformen.

Stop nu med at gøre livet surt for de syge

Reformen af førtidspension og fleksjob har gjort livet besværligt og usikkert for borgere med nedsat arbejdsevne på grund af sygdom. LO, FTF og AC foreslår derfor en række forbedringer af reformen. Det skriver jeg i Politiken i dag sammen med LO og AC.

Mere fokus på det sociale i EU’s økonomiske overvågning

I går præsenterede Kommissionen sin vækstundersøgelse for 2018, og startede processen med det europæiske semester 2018. Som en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder har man indført en ’social resultattavle’, hvor landene vurderes ud fra 14 indikatorer. Her placerer Danmark sig i top.

Mere rum til lokale løsninger

Hvis den offentlige sektor skal følge med det omgivende samfund og fremover levere mere velfærd for pengene, er den nødt til at forandre sig radikalt. Mere rum til medarbejdere og ledere til at søge nye veje er afgørende for at komme videre, siger regionernes direktør Adam Wolf.

Ledere undervurderer ulige magtforhold i sager om ytringsfrihed

Offentligt ansatte er ifølge Folketingets Ombudsmand ofte i en meget udsat position i sager om ytringsfrihed, fordi lederne undervurderer det ulige magtforhold mellem ledelse og ansatte. Nyt e-kursus fra staten skal rette op på manglende viden hos både ledere og medarbejdere.

Social søjle – hvad nu?

I fredags blev den europæiske søjle for sociale rettigheder proklameret – altså underskrevet – af repræsentanter for EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Herved har man vedtaget den politiske erklæring, som søjlen er. Men var det så det?