Brug søgefeltet til at finde hvad du leder efter, beskriv gerne i almindeligt sprog
Kommunerne har siden 2011 brugt 18 milliarder kroner mindre på velfærd, end der var bevilget. Et underforbrug, der koster dyrt i både arbejdspladser og velfærd. Det er tid til, at politikerne stopper for underforbruget og sætter gang i væksten, skriver næstformand Lizette Risgaard og jeg i et debatindlæg i dag i Jyllands-Posten.
Det skader væksten og betyder færre job i både den offentlige og private sektor, når kommuner underforbruger. Hvis kommunerne havde brugt alle penge på budgettet fra 2011-2014, kunne der være blevet skabt op til 6.000 ekstra private job. Lad kommunerne bruge deres penge, mener LO og FTF, der vil have justeret regnskabssanktionerne, så kommunerne holder op med at underforbruge.
Det er et problem for velfærden, hvis kommunerne undlader at bruge hele deres budget. Det mener to ud af tre vælgere, der samtidig siger, at kommunerne bør bruge alle de penge, som de har til rådighed, til at skabe nye arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion.
Skrappe økonomiske regnskabssanktioner låser kommuner og regioner fast i underforbrug år efter år. Fra 2011-2014 har underforbruget i kommunerne sammenlagt været 18 mia. kr. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er anvendt. 18 mia. kr. svarer til, at kommunerne i gennemsnit unødigt har sparet 1,9 procent på velfærden årligt i de sidste fire år. Regeringen bør ændre regnskabssanktionerne og dermed stoppe underforbruget i kommuner og regioner. Lad kommuner og regioner investere i job og velfærd, mener FTF og LO.
Underforbrug i kommunerne og nulvækst i de offentlige budgetter er en dårlig cocktail. Skrappe sanktioner får kommunerne til at underforbruge. Vil Regeringen og Venstre ændre sanktionerne, så kommunerne igen tør at bruge deres fulde budget på velfærd? Det skriver jeg i BT i dag.
Underforbruget i kommunerne understreger det katastrofale ved nulvækst, der vil forværre situationen yderligere med færre ansatte til at pleje de ældre og være sammen med børnene. Venstre efterlader vælgerne med spørgsmålet: Hvor vil Venstre skære henne, når der indføres nulvækst med Løkke ved roret? Det skriver jeg i dag i Frederiksborg Amts Avis.
32.000 færre offentligt ansatte, fx sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og lærere. Det er konsekvensen af Venstres forslag om nulvækst. Er vi villige til at ofre vores velfærd, spørger formand for FTF Bente Sorgenfrey. Det skriver jeg i Frederiksborg Amts Avis.
Næsten 60 procent af vælgerne siger nej til nulvækst, viser ny meningsmåling fra Epinion. Godt 70 procent ønsker at øge kvaliteten af de centrale velfærdsområder, men det er ikke muligt, hvis der gennemføres nulvækst og udgiftsstop, viser beregninger. At fastholde velfærden på 2014-niveau vil koste cirka 11 mia. kr. frem til 2020, fordi befolkningen vokser. Velfærd forringes med nulvækst, mener LO og FTF, der fremlægger en række forslag til politikerne frem mod folketingsvalget.
Nulvækst vil koste 32.000 job i det offentlige frem mod 2020. Nyt Danmarkskort viser, hvor mange f.eks. pædagoger, HK’ere, SOSU’ere, 3F’ere, lærere og sygeplejersker der bliver færre af i din kommune og region, hvis der indføres nulvækst. Velfærdsforringelser vil ramme både offentlige og private job, advarer LO og FTF, der repræsenterer 1,5 lønmodtagere.
Svendborg Kommune viser tillid ved at lade lokale ledere overtage en stor del af fordelingen af ressourcerne på daginstitutionsområdet. Resultatet er mindre kassetænkning, mere fleksibilitet og bedre beslutninger til gavn for børnene.